Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at navigere på siden, acceptere du anvendelsen af disse.

Affaldssortering og genanvendelse redder os ikke fra overforbrug

Miljø
Udgivet den 22.07.2019 Rasmus Skovshoved

De danske supermarkeder er igen på banen med grønne strategier, der skal sikre en indsats mod verdens affaldsforurening. Netto med pant på plastikposer, Føtex med forbud mod plastikengangsbestik, COOP med emballagestrategi og REMA med cirkulære plastikinitiativ, der skal gøre deres kødbakker genanvendelige og kunne laves igen af samme genanvendte plast.

At ansvarlige virksomheder begynder at sætte denne dagsorden højt skyldes en stærk, grøn, folkelig bevidsthed. Danskerne er blevet opmærksomme på miljøkonsekvenserne af vores forbrug (og overforbrug), og den almene dansker begynder i stigende grad at stille krav til vores politikere og samfundet i øvrigt. Det står også i skarp kontrast med, at man i EU-kommissionen og parlamentet længe har haft fokus på cirkulær økonomi og særligt plastikforureningen.

”Hvert år dumpes omkring 20.000 ton affald i Nordsøen, ifølge kommunernes internationale miljøorganisation, KIMO”

Det er naturligvis glædeligt, at erhvervslivet og industrien har taget den grønne dagsorden til sig med et reelt ønske om at bidrage og yde en samfundsmæssig indsats – hvis ikke andet, så for oplysningens skyld. For skal vi gøre noget ved vores udfordring, kræver det, at forurenerne stopper med at forurene.

SARI mener

Selvom et produkt eller koncept markedsføres som et grønt initiativ, og intuitivt lyder som det miljørigtige valg, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Tendensen kaldes populært ’greenwashing’, og omhandler grønne tiltag på falske præmisser. Selvom der selvfølgelig er ildsjæle og gode intentioner i industrien, som driver disse initiativer, så hersker også en anden motivation - nemlig markedsføring og økonomisk profit. Og nogle gange vejer brandingværdien tungere end de miljøhensyn, man profilerer sig på.

I en verden, hvor der hersker en udbredt 'brug og smid væk' kultur’, og hvor størstedelen af det, vi forbruger, bliver til affald inden for bare ét år, løser vi ikke udfordringerne med vores enorme ressourcetræk ved bare at lave produkterne ”af noget andet”, samtidig med, at vi fortsat øger forbruget.

Materialer og løsninger skal vælges ud fra faglighed, ikke hvad der ”føles” eller ”lyder” grønt

Bioøkonomi baseret på fornybare biologiske kilder opfattes af mange som det grønne alternativ til nuværende praksis. Men bioøkonomi er ikke nødvendigvis hverken mere bæredygtig, cirkulær eller miljøvenlig. Og hvis vi bare begynder at lave engangsprodukter af biologiske materialer, mister vi vores gyldne mulighed for reel grøn omstilling med omlægning til et system med et lavere materialeforbrug og et nødvendigt opgør med produkter med kort levetid. I stedet vil resultatet være, at vi begynder at nedfælde og høste resterne af vores allerede sårbare natur.

I stedet for en krig mod plast og blind erstatning med andre materialer må og skal vores førsteprioritet være affaldsminimering og dernæst, at vi bruger de materialer, som har mindst mulig miljøpåvirkning og højeste genanvendelsespotentiale.

For modsat den generelle opfattelse så kan langt det meste plastik godt genanvendes. Der er selvfølgelig store potentialer for forbedringer, og det skal vi arbejde videre på. Men problemerne med overforbrug og manglende genanvendelse løses ikke ved at skifte plast, glas, eller metal ud med papir, pap, eller bioplast. Mulighederne for genanvendelse for disse materialer er generelt ringere, end dem vi erstatter, ligesom disse materialer ej heller kan se sig fri for miljøkonsekvenser, bare fordi de kommer fra biologiske kilder.

Nej tak til greenwashing

Det er vigtigt, at vi hele tiden sørger for, at det grønne engagement bakkes op af faglighed og fakta, så miljøet vinder over branding og smarte reklamekampagner.

Vi har en enestående mulighed for, at rette op på fortidens fejltagelser ved at løse udfordringerne med reelle løsninger på verdens miljøproblemer. Hvis vi springer over, hvor gærdet er lavest, står vi om 20 år med lige store, hvis ikke endnu større, problemer end i dag. Tilmed har den ansvarlige og engagerede forbruger i tillæg mistet pusten og håbet på reel omstilling.

MØD EKSPERTEN

Med en baggrund som civilingeniør i energi og klima, skriver jeg bl.a. om samfundsudfordringerne ved klimakrisen, de store udfordringer ved hele den grønne omstilling samt de politiske tiltag der relatere sig hertil. Til hverdag arbejder jeg specifikt med energi og miljø, og en stor del af min arbejdstid, går med at rådgive virksomheder i energioptimering og spild.

Rådgivende Ingeniør
Rasmus I. Skovshoved
arrow icon
Let's talk... Hvordan kan vi hjælpe dig?
Udfyld formularen eller giv os gerne et kald på telefon +45 7020 4252





contact